Ses næste år.


Så er julen pakket ned og det eneste som stadig står tilbage er vores juletræ. Det kan dog ikke klare, at man rører ved det, for så falder det fra hinanden, men det kan nydes en dag mere og så skal det ned. 

Juledagene er blevet nydt sammen og selvom vi har skulle noget alle dage og ungerne har været trætte, så er det gået meget godt. I dag har de endelig fået lov til at være herhjemme og bare hygge sammen med farmand. Jeg har nemlig været så heldig, at være til frisøren inde i byen og bagefter ind i alle mine yndlingsbutikker.
Jeg elsker bare roen og få lov til at gå rundt for mig selv og tage den tid som jeg ønsker.
I må se mine gaver en anden dag, for det har jeg slet ikke nået endnu, men mon ikke der er mere ro på de kommende dage, inden man starter på job igen.
Fridagene skal ihvertfald nydes med familietid og træning for lige om lidt så starter skolen igen og det er ikke lysten der er der… Håber den kommer i det nye år:)

Hav en dejlig aften:)




Glædelig jul til alle mine læsere…..


Glædelig jul til alle mine læsere…. 

Håber I alle får en dejlig jul med jeres familie og får alt hvad I ønsker jer. Glæder mig til at se lækre billeder af alle jeres gaver her i blogland. Og ups jeg har pakket min op fra min lille familie og den skal op og hænge imorgen…. jubii. 
Den må I se en anden dag, men selvfølgelig jer på instagram har allerede set den:)

Mine små nisser har fået hue på og det er Tamra som har været så sød at hjælpe mig. Det er dejligt at få en ide og ikke selv kan hækle, men at Tamra så gider at hjælpe mig. Tusinde tak søde Tamra! 
Hvis man har en ide og ikke selv kan lave det, så spørg Tamra, for hun kan da det hele:)

Rigtig glædelig jul til jer alle:)


Vores juletræ 2012….

Vores jul 2012

Tænker på dig mor og håber du har en dejlig tur og vi ses i det nye år. Elsker dig!

Pynt lavede af Noah og jeg er faktisk MEGET stolt over at han kunne sidde stille og have tålmodighed til at lave den.

Sådan ser vores juletræ ud i år og jeg elsker det! Det er lige Mama Lola stil og elsker alle det hjemmelavet pynt og farver på det fine store juletræ. 
Juletæppet er et fund fra i sommers og det er simpelthen nogle skønne farver og ønsker mig det også i det rødelige farver. 
Jeg syntes at julen først rigtig rammer, når der kommer et juletræ ind i huset og vores tradition skal være, at det godt må lande midt på måneden så man kan nyde træet og det fine pynt.

Desværre er vi ramt af sygdom nu, lille musen måtte jeg hente igår og idag måtte jeg hente den store. Øv altså troede lige jeg skulle nå en masse praktiske ting på mine 2 fridage, plus en frisørtid… Men nu skal de på bare på højkant, så vi kan nyde julen lige om hjørnet.

Og lige en spændende opdatering ang vores bryllup til sommer, så landede min bryllupskjole fra England herhjemme i mandags og den er så SMUK. Jeg er super lykkelig, den er nemlig købt brugt og har ikke været billig. Men den passede perfekt, den var nemlig blevet lagt op, så jeg var meget spændt på om mine beregninger passede og puha det gjorde de. 
En fantastisk følelse, at ens drømmekjole er i hus og at den så er helt perfekt, jeg begynder at få sommerfugle i mavsen.

Rigtig dejlig juleaften;) 

December….

I dag havde jeg fri fra arbejde og det var egentlig rigtig dejligt. Planen var jeg skulle nå en masse og jeg nåede ikke rigtig noget som helst. Forstår slet ikke hvad jeg har gået og lavet, for jeg har intet nået og alligevel fløj tiden afsted.

Det var meningen at MetteHelena og Tia skulle på besøg, men det er blevet udskudt, så må vi se hvornår de kommer. 
Imens har jeg lavet fiktive pakker og iblandt rigtige også og har I bemærket mine flowerpots er kommet op…. det blev dog uden Liebe perlerne, det så bare helt forkert ud. 
Jeg går stadig og vurdere og de nu hænger rigtigt, vi har så højt til loftet og kan ikke finde ud af, om de stadig hænger for højt. 
Men jeg må tygge på det, selvom kæresten syntes de hænger perfekt i forhold til hans højde og jeg er jo lavere….

For 12 år siden købte jeg en lyskæde som skulle skabe noget julestemning på min stue i militæret. Den har været gemt lige siden og dukker op hver jul, men denne gang bliver den brugt. Den er blevet pyntet med hvide kugler, som er købt i Thailand til ingen penge. Jeg købte kuglerne for at se om de kunne bruges til vores bryllup til august.
Min tanke var, at hvis vi nu købte en masse kugler og lånte lyskæder af familie og venner, så vil det være en smuk pyntning og en billig løsning.
Men som kæresten siger hvad så med stik og forlængere ledninger…. arhhh så må jeg lægge hovedet i blød igen, der er nemlig bjælker som de skulle hænge over….

Har jeg sagt min smukke kjole fra Jenny Packman kommer næste uge… skal kan det altså være lidt svært at tænke jul samtidlig med bryllupsplaner i mit hoved…

Hav en dejlig weekend:)

Beklager jeg ikke får kommenteret rundt omkring i blogland, tiden er desværre knap for tiden:( øv øv

Vi juler også…

Vi juler også herhjemme og her er lidt billeder fra den sidste uges tid på instagram.
Der bliver ellers ikke taget mange billeder, da lyset ikke er med mig eller jeg er ihvertfal ikke hjemme, når der er lyst. 
Er det bare mig eller kan I også mærke det er jul? ikke kun på pynten, men syntes helt der er booket op med planer hele tiden. December kommer ihvertfal til at gå rigtig stærkt herhjemme.

Denne weekend komme min dejlige kusine og hendes familie på besøg, de skal overnatte her og det syntes jeg er så hyggeligt. De bor nemlig i Århus, hvilket jo ikke lige ligger rundt om hjørnet og børnene nyder hinanden når vi ser dem, så dejligt.

Næste uge får jeg endnu et fint besøg, men det må I høre nærmere om en af dagene. Syntes ihvertfald det er rigtig spændende, men render også rundt med lidt ondt i maven, men på den gode måde:)

Hav en dejlig torsdag, her er det en af de lange dage på jobbet:)