Nyheder fra Lucie Kaas

Søndag formiddag holdt vi børnefødselsdag for Alba, hun blev nemlig 3 år i mandags og traditionens tro skulle vennerne stadig fejre prinsessen selvom vi bor hjemme hos morfaren, men senere om det. 

For sent om eftermiddag tog jeg bilen og lige kunne puste ud til jeg landede hos Design Trade i Bellacentret. Jeg var inviteret til et event hos Lucie Kaas og hold da op hvor var der mange lækre nyheder de kunne vise frem. I det hele taget har de i forvejen nogle lækre ting som sikkert er skrevet ned på ønskesedler landet over.  
Så er det også altid så hyggeligt at se andre bloggere, jeg har lidt det indtryk at blogland alligevel er et meget lille land, hvor der er mange som kender hinanden eller er venner på kryds og tværs. Jeg er ihverfald den eneste af mine venner eller bekendte som har en blog og som er inde i den “verden” og det kan nogengange godt være lidt ensomt at gå alene med.
Men heldigvis er det jo mit frirum og jeg hygger mig med bloggen og hvad den giver mig.
I søndags fik jeg ihverfald set nogle meget lækre nyheder og få hilst på gamle bekendskaber samt hilse på nye bekendskaber.
Det var event jeg vil se tilbage på med et smil.

Forresten er de ikke bare nuttet de små ænder….. jeg kan ikke stå for trædyr…
  
Følge med i Lucie Kaas nyheder her

S A V N

Selvom det var en nødvendighed at flytte idet vi mangler mere plads, da vi gerne vil være en familie på fem og et lille hus med større have. Så kan man stadig savne sit gamle hjem og alle ens ting….


Vinderen af Scandic hotel

Vinderen af min give away til Scandic hotel er Therese med kommentar nr. 10…..
Håber du/I får en dejlig tur, jeg har sendt en mail til dig Therese.

Tak til alle jer som har deltaget.

Kender I til Colitis???

Min kusine deltager i Queen of Scandinavia konkurrencen på lørdag og jeg syntes lige I skulle høre hendes historie og hvilken sygdom hun har kæmpet med.

Mit navn er Stephanie Straube Alemanno, og til dagligt er jeg i gang med at tage en bachelor i italiensk på Aarhus universitet.

Jeg har altid været den mere stille type, kunne bedst lide at sidde stille og roligt og tegne, snakke eller lave mad, og det skyldes nok at jeg blev syg i en meget ung alder. Jeg var 9 år, gik i 4. klasse og anede ikke hvad sygdommen hed eller hvad den indebar i fremtiden. 

Jeg skulle bare lære at tage min medicin og det var det. 

Men det viste sig at være helt anderledes, for jeg fandt hurtigt ud af at mit liv ikke kunne være helt normalt mere. Mit liv har nærmest altid drejet sig om, hvor og om der var et toilet i nærheden af mig. Om jeg kunne spise denne mad, eller om det ville give mig problemer senere hen. Jeg har altid været glad for mad og elsker at lave det, så det har været meget hårdt at visse ting bare ikke kunne lade sig gøre mere. 

Da den medicin jeg fik ikke længere havde nogen virkning, måtte vi ty til andre ting, men efter at have været igennem hvert eneste medikament lægerne kunne give mig, blev det besluttet at min tyktarm skulle fjernes, på det tidspunkt var jeg ligeglad, jeg havde så mange smerter og jeg nærmest bønfaldt mine forældre om at køre mig op på hospitalet. Det var en meget blandet oplevelse at vågne op med stomi, jeg var 19 og lige begyndt mit teenageliv for alvor. Det er altid hårdt at blive afvist, men når det er på grund af noget man ikke kan gøre for, og som man føler hjælper en, er det ekstra hårdt. Jeg havde haft en masse fravær på grund af alle mine indlæggelser men jeg bestod min eksamen og fik min hue i 2010. 
Tre operationer som strakte sig over 2 år og jeg er færdig, færdig med medicin, færdig med sygdom, jeg kan begynde at finde mig selv igen, prøve nye ting og springe ud i det ukendte med fornyede kræfter.

Jeg sagde ofte som lille, at jeg ville vinde mig min egen guldmedalje, pokal, pris, et eller andet og Queen of Scandinavia konkurrencen ville virkelig opfylde den drøm.
Til det store finaleshow i konkurrencen, skal vi bl.a. gå catwalk i bikini, det skræmmer mig selvfølgelig da jeg jo har mine ar, men jeg vil gå med selvtillid og et glimt i øjet for at bevise overfor unge, såvel som gamle, colitis patienter, at man sagtens kan deltage i en skønhedskonkurrence og nå langt.

Jeg tager ind og hepper på min kusine og håber selvfølgelig hun vinder:) Hvis I har lyst til at stemme på hende og hjælpe hende med at vinde en drøm, så har I til onsdag d. 20 august.
Stem her

God uge:)


L E G O L A N D.

Vi var jo et smut forbi Scandic hotel i Horsens og derefter endte vores tur i Lego Land sammen med min kusine og hendes lille familie. Vi havde en fantastisk tur og jeg nød virkelig ferien med to store børn, indtil vi får en lille en at tage hensyn til. 
Selvom de er blevet lidt store, så er de stadig lidt for små til at prøve nogle ting og det kan nogle gange være svært at forstå.
Men de og vi voksne hyggede os og havde slet ikke lyst til at tage hjem, næste gang skal vi derhen over to dage for vi nåede slet ikke alt det som vi ville og manglede stadig at prøve nogle ting.

Jeg sidder stadig med et smil på læben ved tanken om at min mand lige pludseligt overfaldt de stakkels mennesker på piratskibet. De var slet ikke forberedt på at blive overfaldet fra landsiden. Man kunne sejle på skibet og rundt omkring landjorden kunne man angribe skibet med vand. Min kære mand opdagede hurtigt at der var tomt et sted man kunne skyde idet vi gik forbi og løb hen til vandkanonerne og begyndte at angribe de stakkels mennesker. Det hoppede min kusinens mand lige med på og hjælp til, heldigvis syntes de stakler at det var rigtig sjovt og nok specielt børnene. Efterfølgende kom der liv på den side af piratslottet og fadrene måtte spørge børnene om de ikke nok måtte prøve at skyde….
“Noah må far ikke lige prøve” Store store børn er også herlige og min kusine og jeg var færdige af grin.

En dejlig tur og nogle dejlige minder af få med i rygsækken.

HUSK at deltage i min give away og husk at børn under 13 år bor gratis, så selvom give awayen er til to personer, så kan børn også kommer med.

Scandic hotel har indgået billetaftaler med mange af Danmarks attraktioner og forlystelser, hvilket giver nogle ekstra fordele, hvis I vil læse mere om det – tryk her

Hvis du vil deltage i konkurrencen om et ophold hos Scandic hotel – tryk her