Louie er klar til efteråret....

Farvel til det gamle….

12 3 4 5 79 IMG_6036 IMG_6290

Endelig havde jeg lige en stund hvor der var overskud til at lave et indlæg, vi har været ramt af sygdom efter Albas fødselsdag og har egentlig ligget lidt ned siden. Der er drøn på i hverdagen og weekender virker også som om at de flyver væk. Louie vokser og vokser og han er overalt for tiden, det går hurtigt med ham og jeg vil virkelig ønske jeg havde en STOP knap at trykke på.

Min mor er endelig kommet hjem efter et langt ophold sydpå og vi har hende hjemme den næste måned indtil hun rejser i længere tid igen. Så hun kommer og er sammen med os nogle dage om ugen inden hun rejser igen og det er dejligt for hende har jeg savnet.

Alba skal flytte til en ny børnehave her den 1. oktober og det bliver spændende og selvfølgelig har moren her en smule ondt i maven over det, selvom det hele nok skal blive rigtig godt. Jeg kan godt mærke at selvom vi ikke er flyttet langt væk fra vores tidligere hjem, så har det også været en omvæltning for mig at flytte.
Noahs nye skole og alt det som følger med, nye voksne,forældre og børn samt den manglende følelse af, at der var altid nogen som vidste hvordan hans dag havde været, er væk. Man er efterladt til sig selv og med et barn som aldrig rigtig kan huske hvad han har lavet i løbet af dagen, hvem han har leget med. Men det vigtigste er jo at jeg/vi kan mærke at han har det godt, han vokser med opgaven og jeg stille og roligt giver slip på min lille dreng, for han kan mange ting og er god til at høre efter endnu.

Jeg savner mine gåture med min veninde om aftenen, at vi lige kan mødes spontant og bare ud at gå med Paco, nu er der mere planlægning over det og det er jo helt naturligt.
Jeg savner mine naboer og deres to drenge, man vekslede altid lige et eller andet fra ugens løb over en kaffe eller bare det at man vidste, at de altid lige var over på den anden side hvis der var noget.

Man kendte området, kendte menneskerne omkring en og det kan jeg godt lide, det giver mig tryghed, så nu er man slået lidt tilbage og vi starter lidt forfra. Så den 1 oktober vinker vi farvel til den sidste velkendte del af vores hverdagen og siger hej til en hel ny hverdag et andet sted. Heldigvis skal lillebror starte samme sted bare i vuggestuen og det betyder at skolen, børnehaven og vuggestuen er samlet et sted og det bliver dejligt. De næste måneder skal nydes med lillebroen og så håber jeg at Alba kan blive kørt godt ind i sin nye børnehave inden jeg starter på job igen.

2

  • Hej Vicki
    Det kunne have været mit indlæg. Jeg forstår fuldstændig hvordan du har det. Nyt hus, nye naboer, ny skole med både nye børn og voksne, ny børnehave igen med nye børn og voksne. Det er en stor mundfuld. Vi er samtidig også flyttet på mit arbejde og en af mine kolleger døde af kræft i august. Det er simpelthen for meget på en gang. Men jeg kan jo klare alt! Lige ind til børnene græd hver morgen fordi de savner den gamle børnehave. Det kan jeg simpelthen ikke have på min samvittighed. De betyder jo alt. Og når de er kede af det, så er jeg ked af det. Jeg meldte mig syg i nogle dage sidste uge fordi jeg var så stresset af det hele. Heldigvis har jeg den mest forstående chef så vi har lavet en fin aftale om mine arbejdstider så jeg kan geare lidt ned. Og vigtigst af alt så er ungerne begyndt at få nye venner og glæde sig til at tage afsted hver morgen. Og så smiler moren lidt igen og tænker, at det nok skal gå. Nu mangler hun bare at få nye venner på vejen og i kvarteret. Men mon ikke det også kommer hvis man bare lige er lidt tålmodig :-).
    Stort knus fra mig

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mama Lola

      Hej Tine
      Øv det er jeg da ked af at høre, det er nemlig en stor mundfuld og det er faktisk lidt rart at høre at man ikke er alene om de følelser. Du har godt nok også haft meget om ørene og det er ikke sjovt når de græder når man går:( Dejligt at det ser lyst ud hos jer og at du har en god chef, her er Noah heldigvis også stoppet med at græde, når han bliver afleveret i skolen og hvis jeg henter tidligt, så brokker han sig over det…:)
      Nu mangler vi lige at få hende på plads og det kommer nok til at tage lidt tid:) Det har ihvertfal taget Noah et lille halvt år før han nogenlunde er på plads og ikke græder længere, det er altså bare dejligt.Så på med tålmodighedshatten nu:)
      Kram herfra

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Louie er klar til efteråret....