25.10.2012

Elefanten kan købes her hos Kristin

Jeg genbruger pap fra iskaffe, ostehaps og alt hvad der er tyndtpap. Mit projekt kommer nærmere og nærmere….

Fik en lille Sonny Angel fra en dejlig veninde som har været der den sidste tid:) (Lottepigen elsker dig) og jeg er vist afhængig af de latte fra Starbucks…

Ny kasse i køkkenet og en farve som kommer snigende ind i køkkenet…

10.- kostede den lille indianer og hans telt.

Her kommer lidt hverdags billeder og jeg har haft fri i denne uge og har virkelig nydt det. Jeg har nået så mange ting og det føltes altså bare dejligt. Jeg føler at jeg er ved at blive mig selv igen og er kommet igennem det lille bump på vejen som kan være i ens liv. Jeg mangler lige nogle svar og dem får jeg i næste uge, men de er nok højst sandsynlig gode har jeg fået afvide.

Imorgen skal lille manden og jeg i Zoologisk have og jeg glæder mig til at være alene med ham og det kun er os to uden lillesøster og far. Føler ikke vi har været alene siden Alba blev født og det er så sjældent der lige er mulighed for det, så glæder mig:)
Har også været inde og prøve brudekjoler og er ved næsten hvad det skal være… ja jeg er nok lidt bestemt men de jeg har prøvet føltes helt rigtige og de passer lige mig og min personlighed.

Næste måned skal jeg mødes med en masse blogkvinder og de fleste har været på besøg her og glæder mig til at se dem igen, det var så hyggeligt sidst. I ved hvem I er og jeg glæder mig til at være sammen med jer snart:)

Hav en dejlig aften:)

Ny lysestage

Jeg har længe ønsket mig Louise Langgaards lysestager, men da hun ikke producere dem længere blev jeg glad da jeg så Julies kreationer på instagram. Så en aften da ungerne var lagt, madpakkerne lavet og manden på tur, så gik jeg igang 21.30 med at lave 3 stykker og det tog lidt længere tid end jeg havde regnet med. Selvom det ikke er Louise Langgaards stager så er de nu meget pæne alligevel.
Tak for inspirationen Julie:)

Hav en dejlig dag:)


Lille ny til samlingen

Sidste måned landede denne lille sag hjemme hos os og jeg elsker jo den store i forvejen og har ledt længe efter den lille.
Den er købt på ebay og det er ikke så tit sådan en lille en kommer på, så det er med at være hurtig.
Jeg har en ny plan for mit køkken og det er at finde 2 flower pot af de gamle og så skal de have en dejlig pastel farve. 
Der er allerede fundet en lampe til en god pris og nu venter jeg bare på det næste fund en dag, men glæder mig til at se det færdige resultat. 

Hav en dejlig mandag:0)

.

Jeg er her endnu og har desværre ikke fået blogget i nogle uger snart, lysten har simpelthen ikke været der. Hvorfor vil jeg desværre ikke ind på, da det forbliver i min lille familie.
Men det har ikke været nemt det sidste stykke tid og når jeg har det dårligt, så lukker jeg mig selv inde. Så jeg har arbejdet, været mor, kæreste og når ungerne er lagt, så har jeg passet på mig selv, på den bedste måde som jeg selv kender. Men jeg håber og tror også, at det bare er fremad og ikke kigge tilbage. 

De næste 2 uger har jeg taget fri on and off og skal hygge med mine unger og have mortid med en masse kreativitet, løb, styrketræning og film i massevis. Manden er desværre tvunget til at tage på arbejde, men næste uge skal min søster og jeg ind og prøve brudekjole og det glæder jeg mig til – Spændende.

Men lidt billeder skal I have fra de sidste uger fra instagram, selvom jeg heller ikke rigtig har været der så meget. 
Jeg har fulgt lidt med på instagram og i blogland, men mangler vist at få læst en masse og skal nok lige få besvaret mails, hvis I venter en af mig. 
Beklager, men jeg måtte lige trække stikket og passe lidt på mig selv.

Rigtig god aften til jer alle:)

Læser I for jeres barn?

Lige nu støtter McDonalds op omkring gode læsevaner for vores småfolk, og man kan finde bøger i  deres happy meals. Jeg ville helt klart gerne støtte op omkring dette emne, specielt da jeg som barn havde store vanskeligheder med læsningen.

Man siger at der skal læses 10 min om dagen med sine guldklumper og Noah er endelig begyndt at ville sidde stille og lytte, når der bliver læst højt. 
Så et indlæg med fokus på læsning for de små, mindst 10 min om dagen selvom jeg godt ved det faktisk kan være ret så svært, at finde 10 min på dagen, specielt med små søskende som render rundt……

Men alligevel god læselyst:)