Vi var jo et smut forbi Scandic hotel i Horsens og derefter endte vores tur i Lego L
Se næste indlæg >
Kender I til Colitis???
Min kusine deltager i Queen of Scandinavia konkurrencen på lørdag og jeg syntes lige I skulle høre hendes historie og hvilken sygdom hun har kæmpet med.
Mit navn er Stephanie Straube Alemanno, og til dagligt er jeg i gang med at tage en bachelor i italiensk på Aarhus universitet.
Jeg har altid været den mere stille type, kunne bedst lide at sidde stille og roligt og tegne, snakke eller lave mad, og det skyldes nok at jeg blev syg i en meget ung alder. Jeg var 9 år, gik i 4. klasse og anede ikke hvad sygdommen hed eller hvad den indebar i fremtiden.
Jeg skulle bare lære at tage min medicin og det var det.
Men det viste sig at være helt anderledes, for jeg fandt hurtigt ud af at mit liv ikke kunne være helt normalt mere. Mit liv har nærmest altid drejet sig om, hvor og om der var et toilet i nærheden af mig. Om jeg kunne spise denne mad, eller om det ville give mig problemer senere hen. Jeg har altid været glad for mad og elsker at lave det, så det har været meget hårdt at visse ting bare ikke kunne lade sig gøre mere.
Da den medicin jeg fik ikke længere havde nogen virkning, måtte vi ty til andre ting, men efter at have været igennem hvert eneste medikament lægerne kunne give mig, blev det besluttet at min tyktarm skulle fjernes, på det tidspunkt var jeg ligeglad, jeg havde så mange smerter og jeg nærmest bønfaldt mine forældre om at køre mig op på hospitalet. Det var en meget blandet oplevelse at vågne op med stomi, jeg var 19 og lige begyndt mit teenageliv for alvor. Det er altid hårdt at blive afvist, men når det er på grund af noget man ikke kan gøre for, og som man føler hjælper en, er det ekstra hårdt. Jeg havde haft en masse fravær på grund af alle mine indlæggelser men jeg bestod min eksamen og fik min hue i 2010.
Tre operationer som strakte sig over 2 år og jeg er færdig, færdig med medicin, færdig med sygdom, jeg kan begynde at finde mig selv igen, prøve nye ting og springe ud i det ukendte med fornyede kræfter.
Jeg sagde ofte som lille, at jeg ville vinde mig min egen guldmedalje, pokal, pris, et eller andet og Queen of Scandinavia konkurrencen ville virkelig opfylde den drøm.
Til det store finaleshow i konkurrencen, skal vi bl.a. gå catwalk i bikini, det skræmmer mig selvfølgelig da jeg jo har mine ar, men jeg vil gå med selvtillid og et glimt i øjet for at bevise overfor unge, såvel som gamle, colitis patienter, at man sagtens kan deltage i en skønhedskonkurrence og nå langt.
Jeg har altid været den mere stille type, kunne bedst lide at sidde stille og roligt og tegne, snakke eller lave mad, og det skyldes nok at jeg blev syg i en meget ung alder. Jeg var 9 år, gik i 4. klasse og anede ikke hvad sygdommen hed eller hvad den indebar i fremtiden.
Jeg skulle bare lære at tage min medicin og det var det.
Men det viste sig at være helt anderledes, for jeg fandt hurtigt ud af at mit liv ikke kunne være helt normalt mere. Mit liv har nærmest altid drejet sig om, hvor og om der var et toilet i nærheden af mig. Om jeg kunne spise denne mad, eller om det ville give mig problemer senere hen. Jeg har altid været glad for mad og elsker at lave det, så det har været meget hårdt at visse ting bare ikke kunne lade sig gøre mere.
Da den medicin jeg fik ikke længere havde nogen virkning, måtte vi ty til andre ting, men efter at have været igennem hvert eneste medikament lægerne kunne give mig, blev det besluttet at min tyktarm skulle fjernes, på det tidspunkt var jeg ligeglad, jeg havde så mange smerter og jeg nærmest bønfaldt mine forældre om at køre mig op på hospitalet. Det var en meget blandet oplevelse at vågne op med stomi, jeg var 19 og lige begyndt mit teenageliv for alvor. Det er altid hårdt at blive afvist, men når det er på grund af noget man ikke kan gøre for, og som man føler hjælper en, er det ekstra hårdt. Jeg havde haft en masse fravær på grund af alle mine indlæggelser men jeg bestod min eksamen og fik min hue i 2010.
Tre operationer som strakte sig over 2 år og jeg er færdig, færdig med medicin, færdig med sygdom, jeg kan begynde at finde mig selv igen, prøve nye ting og springe ud i det ukendte med fornyede kræfter.
Jeg sagde ofte som lille, at jeg ville vinde mig min egen guldmedalje, pokal, pris, et eller andet og Queen of Scandinavia konkurrencen ville virkelig opfylde den drøm.
Til det store finaleshow i konkurrencen, skal vi bl.a. gå catwalk i bikini, det skræmmer mig selvfølgelig da jeg jo har mine ar, men jeg vil gå med selvtillid og et glimt i øjet for at bevise overfor unge, såvel som gamle, colitis patienter, at man sagtens kan deltage i en skønhedskonkurrence og nå langt.
Jeg tager ind og hepper på min kusine og håber selvfølgelig hun vinder:) Hvis I har lyst til at stemme på hende og hjælpe hende med at vinde en drøm, så har I til onsdag d. 20 august.
Stem her
God uge:)
Livet bliver ikke altid som man drømmer om.
Jeg synrs det rr stærkt at hun står frem, og håber hun kommer langt i konkurrencen.