De magiske stunder skal bare NYDES….

Nu er det 2,5 måned siden at vores lille Louie kom til verden og han er højt elsket herhjemme og det er vist allerede familiens lille øjesten.
Status er at han jo allerede har to tænder, sover igennem om natten og opfører sig som om han er meget ældre end sin “alder”.
Han er meget fremme, han smiler, griner, bruger sin krop så meget og ja moren syntes faktisk det er lidt for meget…. det er jo den sidste baby og han opfører sig som en ældre baby… 
Mon det er sådan med en 3`er?

Vi har fået lov til at teste denne Tummy Wedge for Fisher Price som er designet til barnets alder og udvikling. 
Louie er egentlig rigtig god til det med at ligge på maven sammenlignet Alba og Noah. Han syntes Tummy Wedge som den hedder er sjov at ligge på og lege med. 
Det jeg specielt godt kan lide ved den, er at den laver lyde når man rører ved løven hovedet. De små elsker jo de lyde eller ihvertfald mine tre gjorde og gør. 
Hele hans krop spræller af glæde og det fanger virkelig Louies interesse og så lige den simple detalje, at legetøjet sidder fast så de ikke falder af, når han senere rigtig tager fat i lejetøjet.

Denne her tid vil jeg bare NYDE hvor man kan ligge stille og roligt og rigtig hygge med ham, for om nogle måneder begynder han at kravle og så er der fart på og selvfølgelig en anden hyggefase. 
Men hvert magisk øjeblik skal nydes for den kommer aldrig igen og det kommer man til at savne, bare en lille smule.


Rigtig dejlig dag.


(Dette er et sponsoreret indlæg, men min mening og holdning er min helt egen.)

.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De sidste to uger har været dejlige, det at være mor til tre betyder selvfølgelig en del i vores hverdag.
Jeg har haft brug for en hverdag med Louie uden syge børn, opstart i skole og opstart i BH, der har virkelig været så meget at se til, at det faktisk blev for meget. 
Jeg har manglet en hverdag med Louie og efter påske har vi fået mere ro på.
Noahs opstart i mini-SFO går faktisk rigtig godt, han er ved at få nye venner og tilvænne sig i skolelivet og selvom han liiiige er startet, så kan jeg mærke at han forandres på en eller anden måde. Jeg har mest af alt lyst til at holde ham fast i ham og jeg forstår slet ikke at han er blevet så stor. 
Har I andre det også sådan???
Selvom vi har haft mere ro på de sidste to uger, så fik Louie sin første dag i sidste uge og en mere i denne uge... Og drengen er altså KUN to måneder.
Han har travlt og jeg kan se at han virkelig har travlt med at ville være med alt og tror heller ikke han selv kan følge med og håber han snart slapper lidt af igen.
Spændende hvad denne uge bringer og de dage hvor det bare er Louie og mig skal nydes, hvert et øjeblik med ham er så værdifuldt.

Nyd jeres kommende uge Smilende ansigt med smilende øjne

Lillebror = LOUIE

Louie det endte vores lillebror med at hedde, vi havde egentlig længe været vild med Villum og det stod til at han skulle hedde det, men faren åbnede op Louie navnet igen.
Vi kom derfor meget i tvivl og kunne simpelthen ikke helt finde ud af det os forældre, så til sidst endte det med at vi spurgte ungerne og de var slet ikke i tvivl. 
De var begge enige i at han skulle hedde Louie og de fik overtalt moren og til sidste faren og nu kan han jo ikke hedde andet.
6100 gram og 62 cm lang og allerede med to tænder, en lille dreng med masser af smil og som vil nå en masse...

Vores lille Louie Blåt hjerte

Slut prut børnehave………..

Slut prut børnehaven....

I morgen skal Noah min lille dreng starte i mini-SFO, han havde sin sidste dag i børnehaven fredag inden påske og det var meget vemodigt og samtidig et nyt og spændende kapitel for ham og os andre.
Han er meget ked af at stoppe i børnehaven og det er nok mest pga. at resten ja stort set alle på nær en kammerat skal starte på en anden skole. Efter vi er flyttet er vi kom tættere på en anden skole og det giver jo mening at han skal starte der, men selvom man lige er fyldt 6 år giver det jo slet ikke nogen mening at han ikke bare kan fortsætte på den anden skole sammen med resten af hans stue fra børnehaven.

Jeg har forklaret ham at vi jo kan lave legeaftaler, men som han så hurtig forklare tilbage så er det jo slet ikke det samme, han vil lege med sine bedste venner i skolen og ikke kun i fritiden og det har han jo helt ret i.
Jeg ville inderligt ønske han kunne starte sammen med alle hans venner fra børnehaven og jeg forstår godt han verden og hans hverdag falder lidt sammen lige nu, vi kan kun være med til at støtte og trøste på sidelinjen, for det er ham der skal tage de kampe det nu medfører.

Han tror lærere er nogle farlige nogle og er bange for at få skældud , han kan jo heller ikke læse endnu og hvad nu hvis ingen vil lege med ham....
Jamen selvfølgelig fortæller vi at lærere ikke er farlige og man ikke bare for skæld ud og at det ikke forventes at man kan læse, man er der jo netop for at lære at læse, regne og en masse andet og selvfølgelig får han venner.... 

Man har jo selv sommerfugle i maven ved jobskifte, skoleskift eller et nyt kapitel i ens liv... og selvom man er voksen nu til at forstå at det hele nok skal gå og selvfølgelig skal han nok få venner så dejlig han nu er og en god kammerat, så ved Noah det bare ikke lige...
Jeg vil allerhelst bare gå i skolen og holde ham i hånden og hjælpe ham alt det jeg kan, men ved godt at jeg må give slip og lade ham vinde sine egne erfaringer, kampe og succesoplevelser for det er dét som udvikler ham og gøre ham stærkere.... men der er ingen som har sagt at det bliver nemt for mig.... for han er jo bare så lille blandt alle de andre skolebørn...men puha jeg håber bare og krydser fingre for det hele går godt. 

(Samtidig skal Alba også lige vænne sig til at starte på den store stue i børnehaven imorgen uden sin storebror ved sin side og det er hun ikke glad for, det bliver en turbulent uge for dem begge og moren)

Rigtig dejlig uge!


HURRA HURRA 6 år er stort!

Min lille Noah er næsten lige fyldt 6 år og vi har et par fødselsdage for ham. Han har gået og glædet sig i så mange måneder på at det skulle blive hans fødselsdag hvor drengene fra børnehaven skulle komme hjem fejre ham.
Temaet kan I jo næsten gætte jer til og minions fra Disney filmen er i høj kurs herhjemme samt pirattema var også med indover.  

Så moren måtte være kreativ, da der ikke rigtig er noget at købe herhjemme af minions fødselsdagspynt. Så jeg har været på indkøb hos en tysk side hvor man kunne bestille alt muligt og det var bare en super service og de var hurtige, man skulle tro det var i Danmark man handlede.

Jeg kan slet ikke forstå at han er blevet 6 år, men det må være sådan min mor har det, når hun siger at hun slet ikke kan forstå at jeg snart bliver 33 år. Alle siger det jo og den er go nok, man kan faktisk slet ikke selv følge med og tiden flyver bare afsted.

I år er nok den sidste gang vi tager i Zoologisk have på Noahs fødselsdag, det er noget vi har gjort siden hans 1 års fødselsdag. Men når nu han skal starte i skole lige om snart, så har vi nok ikke længere den mulighed og han er selvfølgelig også ved at blive ældre. Så vi nød dagen sammen med vores store guldklump og hans to søskende og alle de minder vi har fra Zoologisk have.

Jeg er ihvertfald en meget stolt mor over den dreng han er blevet og de sidste ord han fik med fra børnehavens afslutning inden påske var – en god kammerat, omsorgsfuld, god til at sige undskyld hvis han havde gjort noget forkert og igen bare en rigtig god kammerat.

Dejligt!