Endelig havde jeg lige en stund hvor der var overskud til at lave et indlæg, vi har været ramt af sygdom efter Albas fødselsdag og har egentlig ligget lidt ned siden. Der er drøn på i hverdagen og weekender virker også som om at de flyver væk. Louie vokser og vokser og han er overalt for tiden, det går hurtigt med ham og jeg vil virkelig ønske jeg havde en STOP knap at trykke på.

Min mor er endelig kommet hjem efter et langt ophold sydpå og vi har hende hjemme den næste måned indtil hun rejser i længere tid igen. Så hun kommer og er sammen med os nogle dage om ugen inden hun rejser igen og det er dejligt for hende har jeg savnet.

Alba skal flytte til en ny børnehave her den 1. oktober og det bliver spændende og selvfølgelig har moren her en smule ondt i maven over det, selvom det hele nok skal blive rigtig godt. Jeg kan godt mærke at selvom vi ikke er flyttet langt væk fra vores tidligere hjem, så har det også været en omvæltning for mig at flytte.
Noahs nye skole og alt det som følger med, nye voksne,forældre og børn samt den manglende følelse af, at der var altid nogen som vidste hvordan hans dag havde været, er væk. Man er efterladt til sig selv og med et barn som aldrig rigtig kan huske hvad han har lavet i løbet af dagen, hvem han har leget med. Men det vigtigste er jo at jeg/vi kan mærke at han har det godt, han vokser med opgaven og jeg stille og roligt giver slip på min lille dreng, for han kan mange ting og er god til at høre efter endnu.

Jeg savner mine gåture med min veninde om aftenen, at vi lige kan mødes spontant og bare ud at gå med Paco, nu er der mere planlægning over det og det er jo helt naturligt.
Jeg savner mine naboer og deres to drenge, man vekslede altid lige et eller andet fra ugens løb over en kaffe eller bare det at man vidste, at de altid lige var over på den anden side hvis der var noget.

Man kendte området, kendte menneskerne omkring en og det kan jeg godt lide, det giver mig tryghed, så nu er man slået lidt tilbage og vi starter lidt forfra. Så den 1 oktober vinker vi farvel til den sidste velkendte del af vores hverdagen og siger hej til en hel ny hverdag et andet sted. Heldigvis skal lillebror starte samme sted bare i vuggestuen og det betyder at skolen, børnehaven og vuggestuen er samlet et sted og det bliver dejligt. De næste måneder skal nydes med lillebroen og så håber jeg at Alba kan blive kørt godt ind i sin nye børnehave inden jeg starter på job igen.